Huset

rathloushus

Velholdte omgivelser med plads til livet

Rathloushus ejes i fællesskab af os andelshavere og vi har på en gang en central placering i forhold til Odder by og den omgivende natur, samtidig med at vi råder over en stor og dejlig ugenert have og velfungerende fælles faciliteter.

Den parklignende have med terrasser og hyggelige solkroge omkring ejendommen giver dejlige muligheder for ophold og samvær i grønne omgivelser. Det samme gør den velindrettede pavillon i haven.

Rathloushus har en lang og broget historie, som du kan læse mere om her.

mulighederne

Huset og fællesarealerne

Alle lejligheder har andel i husets fælles opholdsareal i underetagen på ca. 250 m2 i alt.

Her findes et fællesrum beregnet til ca. 30 til 50 personer, hvor møder, fællesspisning og andet afholdes, et veludstyret køkken,
et rummeligt værksted med masser af værktøj og et krea-rum.

Herudover findes et gæsterum med eget bad/toilet.
Til hver lejlighed hører desuden et aflåst skur til opbevaring.

Leje af fællesfaciliteter

for husets beboere

Det store fællesrum og gæsterummet kan lejes af husets beboere til private formål.

 

Lejepriserne er lave og kan findes i den gældende husorden.

Haven

En have skabt til ro og samvær

Til huset hører er en stor, dejlig parklignende have med mange dejlige opholdsarealer og hyggekroge samt en rummelig pavillon.


Haven passes af en tilknyttet gartner og græsset slås af en robot. Selve havens udformning er husets haveudvalg ansvarlig for.

Parkering

Carporte, ladestandere og plads

Til huset hører en rummelig parkeringsplads, der yderligere omfatter 8 overdækkede carporte.

I 4 carporte er der monteret ladestandere til elbiler.

Ønsker man at råde over en carport, skal der betales en lav månedlig leje. Lejeprisen fremgår af den gældende husorden .

Hver lejlighed råder over egen aflåst opbevaringsplads i de fritliggende skure.

Et hjem skabt til det gode seniorliv